
Sent torsdag aften kunne jeg skrive under på næste års budgetaftale. Det er min tredje som regionsrådsformand, og jeg er stolt over igen at samle alle partier pånær Enhedslisten om at tage fælles ansvar for regionens økonomi. Klip på billedet og læs mere!

Et enigt regionsråd i Region Hovedstaden har vedtaget en målsætning om en 50 procents reduktion i klimaaftryk inden 2030, med det endelige mål om klimaneutralitet i 2050. Tryk på billedet og læs meget mere!

En af mine første opgaver som regionsrådsformand i august 2021 var at nedlægge grundstenen i det, som dengang blev kaldt neurorehabiliteringshuset, men som jeg i dag kunne indvie sammen med Sophie Løhde med navnet Bodil Eskesen Centret. Det gjorde mig stolt.

KAN VI IKKE GØRE DET LIDT BEDRE? Det spurgte statsminister Poul Nyrup om i nytårstalen 1998, hvor han satte fokus på børnefamilierne. I dag holdt jeg møde med ham i headspace og temaet var også i dag børn og unge. Og for at svare på spørgsmålet, ja, vi skal da gøre det lidt bedre!

Jeg tror mange af os i weekenden fulgte sagen om den 13-årige pige fra Korsør med en knude i maven. Familien har oplevet enhver forældres allerværste mareridt. Derfor er jeg også rystet over den mistanke om snagen i pigens patientjournal, der er rejst mod medarbejdere på flere hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Så kom den længe ventede kommission, som skal se på hvordan vi bedst indretter fremtidens sundhedsvæsen, på plads. Kommissionen skal arbejde det næste år, og så fremlægge anbefalinger til regeringen. Det er spændende og opgaven er stor og kompleks, så jeg er glad for at det er en meget kompetent kommission, som er nedsat. Læs videre om mine tanker ved at trykke på nyheden!

Jeg er virkelig glad for, at et enigt Forretningsudvalg i Region Hovedstaden bevilger 24 mio.kr. i år plus 8 mio.kr. næste år til nødvendige forbedringer i psykiatrien ud fra de 6 anbefalinger, vi fik fra Task Force efter FIELDS-tragedien sidste sommer. Det har været og er en alvorlig sag, og jeg har hele vejen igennem sagt, at vi ville lære af forløbet, få en holdbar plan og skabe forbedringer. Dem er vi godt på vej med - og tog et vigtigt skridt i dag.

Mange mennesker rammes af psykisk sygdom, og flere børn og unge mistrives mentalt. Særligt under corona-pandemien har vi set en stor vækst i antallet af unge, der henvises til hjælp i Børne- og ungepsykiatrien. Det skal vi kunne håndtere således, at unge mennesker får den fornødne behandling og hjælp hurtigt. Vi skal også blive bedre til at spotte unges mistrivsel tidligere, så vi på den måde kan hjælpe og måske undgå, at de unge får en behandlingskrævende diagnose. Der er et klart behov for, at Børne- og Ungepsykiatrien styrkes, at de lange ventetider på psykologhjælp nedbringes og, at der er mindre tvang i psykiatrien. Læs mere om de forskellige indsatser på linket nedenfor. /Lars GaardhøjRegionsrådsformand

Befolkningens generelle sundhed og levealder er forbedret gennem mange år. Men der er stadig ulighed isundhed mellem forskellige befolkningsgrupper, og uligheden bliver større i disse år. Ulighed i sundhed harværet et indsatsområde i regioner og kommunerne i mange år, og der er sket forbedringer. Men der erstadig meget at gøre. Jeg har i vores udspil samlet en række konkrete forslag til, hvordan vi gør op med uligheden i sundhed. Jeg håber, at du vil tage dig tid til at læse dem! Rigtig god læselyst. /Lars Gaardhøj Regionsrådsformand

Det sidste halvandet år har Corona-pandemien sat dagsordenen for den sundhedspolitiske debat. Siden slutningen af februar 2020, hvor den første dansker blev konstateret smittet med sygdommen, har det altoverskyggende mål i Region Hovedstaden været at komme sikkert og trygt gennem pandemien. Det er langt hen ad vejen lykkedes. Selvom vi her til efteråret nu ser en stigning i antallet af smittede og indlagte, så står vi sammenlignet med sidste år et rigtig fornuftigt sted. Vi har en af verdens mest vaccinerede befolkninger: Over 75% af befolkningen er fuldt vaccinerede. Det gør, at vi så småt kan begynde at se mod nye mål for vores regionale sundhedsvæsen. Det handler ikke længere om at bremse en global pandemi. Nu handler det om at få patienten tilbage i fokus.

Klima og miljø fylder mere og mere i vores bevidsthed. Og med god grund. Vi fulgte alle med i de massive oversvømmelser, der ramte Tyskland og Belgien denne sommer. Vi husker sommeren i 2018, der blev rekordvarm, ikke bare i Danmark, men i hele Europa, og som betød, at vi i flere måneder ikke måtte tænde en grill i vores egen baghave. Og vi så alle de foruroligende billeder af skovbrande, der raserede Sydeuropa.Det er tid til at handle. Klimaforandringerne er en realitet. Vi mærker allerede nu konsekvenserne.Vi har alle et ansvar. Også i Hovedstaden. Vi skal gå forrest i den grønne omstilling gennem konkrete og ambitiøse skridt. Vi skal som region bakke op om den vedtagne klimalov, der forpligter os på det ambitiøse mål om at have reduceret CO2-udledningen med 70% i 2030.

Befolkningen i Region Hovedstaden vokser, og vi vil i 2030 være 120.000 flere borgere end i dag. Det betyder, at der de kommende år fødes endnu flere børn i Region Hovedstaden, og det udfordrer regionens føde- og børneafdelinger. Derfor vil Socialdemokratiet i Hovedstaden i næste års budget foreslå en 3-årig investeringsplan, som skal være med til at sikre trygge fødsler.

I april måned lancerede regeringen med Finansminister Nicolai Wammen og Transportminister Benny Engelbrecht i spidsen sin nye infrastrukturplan frem mod 2035. Ikke mindre end 160 milliarder kroner vil der blive afsat til at binde Danmark stærkere sammen, hvoraf 106 milliarder skal gå til investeringer i ny infrastruktur. Regeringen vil blandt andet investere i at nedbringe trængslen på de danske veje, give et løft af den kollektive trafik samt nye initiativer, der skal understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

Onsdag d. 19. maj havde formand for Danske Regioner, Stephanie Losse og jeg en kronik i Kristeligt Dagblad. Indlægget er desværre bag betalingsmur, men du kan læse indlægget lige her.

Fertiliteten har det ikke godt i Danmark, og mange par behøver hjælp til at blive gravide og stifte familie. Faktisk kommer mere end hver tiende baby i Region Hovedstaden til verden med hjælp. Det er mange børn, og desværre er problemet voksende, og de offentlige fertilitetsklinikker har svært ved at følge med.

For os socialdemokrater er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er godt på regionens hospitaler, i psykiatrien og på vores bosteder. Vi har derfor set frem mod resultatet af den arbejdspladsvurdering (APV), som mere end 34.000 medarbejdere har besvaret, hvilket svarer til 83%. Og der er flere ting at glæde sig over.

Mandag 12. april skulle de fem regioner tilsammen vaccinere 100.000 borgere. Region Hovedstadens andel var 30.000 vacciner, som var fordelt med ca. 27.000 vacciner i de regionale vaccinationscentre og ca. 4.000 vacciner hos praktiserende læger.

AF: KIRSTEN JENSEN OG LARS GAARDHØJ Det nye Nordsjællands Hospital skal være hospital for alle nordsjællændere, men det kræver en ombygning af Hillerød Station, så flere kan komme til dertil med kollektiv transport.