Akuttelefonen 1813 har siden 2012 haft en ’modtager betaler’ ordning, så det var gratis at ringe. I øvrigt som eneste region, og en ordning, der koster 5 mio.kr. om året, og som skulle genforhandles. Derfor har vi set på om ordningen forsat er pengene værd. Den er den ikke.
For i dag er det sådan, at 90% af alle abonnenter har ’fri taletid’ og derfor ikke betaler for at ringe 1813. De sidste 10% har fx taletidskort og de kommer til at betale, men typisk i spændet 1-50 øre i minuttet plus måske 1 kr. i opkaldstakst. Så altså et begrænset beløb, det koster. Og desuden er mange taletidskort placeret i varmepumper, tyverialarmer, så mange af de 10% abonnenter er faktisk ikke engang mennesker.
Skulle man have et taletidskort og være nervøs for, om der er penge nok på kortet, hvis der nu er ventetid på 1813, så er det i dag sådan, at når der 10 minutters ventetid, så er der en ’kald tilbage-funktion’ dvs. at man kan vælge at bestille en opringning fra næste ledige 1813-medarbejder – og det er gratis.
Samlet set kan man ikke forsvare at bruge mere end 5 mio.kr. om året på en ordning, som kommer meget få borgere til gavn. Tiden er løbet fra den. Vi vil i stedet bruge pengene på nye digitale redskaber, som får svartider på 1813 nedbragt yderligere. Det er socialdemokratisk politik.
