Af Lars Gaardhøj - regionsrådsformand
For tre uger siden satte jeg mig ind i et nattog med retning mod Kyiv. Telefonen skulle være slukket, og af sikkerhedsmæssige årsager vidste kun få, at jeg var afsted. Det var en kold februardag, og spændingen over hvad, der skulle ske det næste døgn, kunne mærkes i hele min krop.
Sammen med sundhedsminister, Sophie Løhde, skulle jeg besøge et ukrainsk børnehospital i Kyiv. Et børnehospital som vi i Region Hovedstaden samarbejder med, og som også var en af grundene til, at den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, sidste år besøgte Rigshospitalet. Nu skulle vi ned og tale mere om et konkret samarbejde. Det blev et gribende og intenst besøg i det krigshærgede land.
Det var interessant at opleve børnehospitalet, som nok var pænt og rent, men også gammelt. Fra ukrainsk side er der stor interesse i at få hjælp inden for blandt andet kræftbehandling af børn, erfaringer med inddragelse af forældre, brandsårsbehandling, psykiatri og organisatorisk kompetenceudvikling. Imens vi gik rundt på gangene, blev jeg endnu mere bekræftet i, hvorfor det er vigtigt, at vi samarbejder og hjælper til. Tænk at være barn på et hospital midt i en krigstid, og midt i en tid hvor antallet af patienter, defineres af raketter, der rammer.
Mødt af missilangreb ved ankomst
På vej mod den ukrainske hovedstad om morgenen var der luftalarm, og vi vidste, at nu var der russiske raketter på vej. På banegården kom vi hurtigt ind i bilerne og afsted mod hotellets beskyttelsesrum, og efter kort tids kørsel hørte vi et kæmpe brag. Det var lyden af et missil, som blev skudt ned, fortalte folk fra ambassaden. Et andet missil havde ramt et sted i Kyiv længere væk, og der var meldinger om både sårede og dræbte. Vi så senere på dagen en boligblok, der blev ramt af missil i januar. Et gruopvækkende syn.
Vi besøgte Sundhedsministeriet, hvor sundhedsministeren underskrev en aftale om mere dansk hjælp til Ukraine, og jeg fik mulighed for at bekræfte, at vi fra Region Hovedstaden ser frem til et konkret samarbejde omkring sundhed og særligt børn. Foran ministeriet står udbrændte ukrainske ambulancer som et varsel om, at russerne skyder på militære og humanitære mål.
Tydelige krigsforbrydelser og udfordringer med mentalt helbred
Russernes meget hårde fremfærd er velkendt, men blev ekstra tydelig ved et besøg i byen Butja, hvor russerne havde dræbt hundredvis af civile – flere bagbundet og efterladt i gaderne. En reel og åbenlys krigsforbrydelse. Vi besøgte også Røde Kors, der er massivt til stede i hele landet og hjælper både børn, kvinder og familier, og vurderer at en tredjedel af befolkningen har mentale problemer grundet krigen. Dagen sluttede af på den danske ambassade i Ukraine, hvor vi fik en større forståelse for landets situation og mødte danske virksomheder, som er aktive i Ukraine bl.a. en virksomhed, der producerer proteser til afskudte ben og lemmer - det er der desværre stort behov for.
Region Hovedstaden hjælper Ukraine med operationer og genoptræning
Jeg kommer aldrig til helt at forstå, hvad der drev Putin til at angribe Ukraine, men kendsgerningen er, at den forfærdelige krig har medført mange hundrede tusinde dræbte og sårede, og utallige mennesker sendt på flugt. I Danmark har vi taget imod ukrainske flygtninge, og rundt omkring på vores hospitaler har vi opereret soldater og hjulpet civile – både med protester og genoptræning. Jeg mener, det er vores moralske pligt. I Region Hovedstaden fortsætter vi med at samarbejde og hjælpe, hvor vi kan – uanset om det er hospitalsudstyr, operationer eller genoptræning af sårede soldater. Det er klart, vi i regionen ikke kan løfte det hele, men vi skal gøre vores del og hjælpe vores ukrainske venner.
Efter et intenst besøg i Ukraine tog vi nattoget tilbage til Polen, hvorfra vi fløj hjem til Danmark. Efter sådan en tur er det svært ikke at tænke på, hvor godt vi har det herhjemme. Krigen har nu raset i to år, og jeg tænker i disse dage ekstra meget på det tapre ukrainske folk, der kæmper for deres selvstændighed mod de russiske barbarer, men også på hvordan de i virkeligheden kæmper for os.
Jeg er taknemmelig for, at sundhedsministeren inviterede mig med til Ukraine, og jeg er stolt over den støtte regeringen, med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, yder til landet. Vi bakker op i Region Hovedstaden – og det bliver vi ved med.
Slava Ukraini.
